1. november 2017 Anett 0Comment

Jeg har været til workshop – sådan en dag, hvor det udelukkende handlede om at skrive fra sjælen… Det var hos  LeneFrandsen.  Det var en fantasisk dag og på mange punkter også utrolig hårdt.

Vi skulle på et tidspunkt trække et kort – det skulle være dagens kraftdyr. Jeg fik Uglen. En prægtig fugl, som jeg altid har haft et anstrengt forhold til.

Ikke desto mindre har jeg lyst til at dele, hvad der kom ud af “skriveriet”

 

“Hej, Jeg hedder Ugle og jeg vil gerne byde dig velkommen til min verden, som du måske allerede kender lidt til. Du ved sikkert, at jeg er en meget klog og besidder en umådelig mængde visdom, som jeg altid er klar til at dele med dig. Nogle kalder mig også bedrevidende og beder mig af og til om at holde mund. Jeg tror, at det er fordi, at jeg kan fortælle dem, har de slet ikke lyst til at høre.

Ved du måske, at som Ugle er jeg en rigtig individualist, måske endda også en rigtig egoist. Jeg er som jeg er men når det gælder mine ugle-unger, ja, så bliver jeg faktisk til en rigtig løvemor.

Jeg er sådan en der ser og hører alt, hvilket der nogle gange er for meget og jeg ville ønske, at jeg kunne lukke både øjne og ører. Jeg kan derfor opfattes som lidt uhyggelig og arrogant men er nok allermest en smule sørgmodig over den fortrædelighed jeg ser alle vegne. Jeg er glad for at du fandt mig og jeg har fået din opmærksomhed for jeg vil nu invitere dig indenfor, gennem porten til vinteren. Vinteren, som betyder noget særligt for jer mennesker. Jeg sidder tit i træet ær dit hus og ser hvordan I rykker sammen med tæpper, varm te, tænder stearinlys, lader mørket og stilheden sænke sig over jer. Ser hvordan roen indfinder sig på en helt anden måde end når de lange lyse aftner, holder dig i gang helt frem til sengetid. Jeg mærker duften fra dit hjemmebag og ser glæden i øjnene hos dem du har bagt til. jeg ved, at du, ligesom rigtig mange andre, har brug for vinteren, har brug for mørket, lange nætter, kulde, at få afsluttet noget, at gå tidligt i seng med den gode bog.

Jeg ved, at du er næsten lige så klog og visdomsfuld som mig og hvis du bruger denne vinter godt, vil du, når foråret og solen igen kommer frem, havde fundet nogle helt vidunderlige indsigter, som du kan glæde dig over i mange år.

Jeg håber, du som jeg, vil komme sikkert, stærk og kraftfuld gennem vinteren. At du vil flytte dig på netop de måder du har behov for. Du ved, jeg slår jo blot vingerne ud og så er jeg hurtigt et nyt sted, hvis træet jeg fandt ikke lige passer til mig.

Måske du skal bruge din vinter til at finde ud af, om du er i det rigtige træ?

Måske skal du også, som jeg gør indimellem, huske at pleje dine egne fjer, så dine vinger ikke bliver stækket.

Husk, at vinteren er tid til fordybelse og tid til langsomlighed og tid til at tærer på ressourcer, som du byggede op gennem sommeren.

Vinteren er tid til at kikke tilbage på det som var og vinteren er tid til at kikke fremad på det som kommer – men det allervigtigste i denne vinter er at være her – lige der hvor du skal være! ”

Det var sjovt og bevægende at skrive ovenstående og bestemt ikke sidste gang jeg skal prøve at finde mit skriverum

Tak fordi du læste med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *