6. december 2017 Anett 0Comment

Siden sidst bliver lidt i stikord og billeder….

 

Bryllup – Så blev sønnen og svigerdatter gift. Lørdag den 11/11-17 havde vi en fantastisk dag med solskin og smukke omgivelser.

Kastelkirken er en lille og meget smuk kirke i al sin enkelthed.

Receptionen i et af de tilstødende hus var lige som den skulle være

Den dejligste havde heldigvis også fået lov, at være med. Kjolen fandt jeg helt tilbage, da hun lige var født og jeg befandt mig i München

Middag – på Josty, Frederiksberg

her er kun at sige: Det var helt igennem perfekt. Maden var så lækker, at jeg sagtens kunne spise endnu en portion – altså i dag – ikke lige efter. Flotte taler og så festglade mennesker. Jeg håber og tror, de unge mennesker fik deres livs fest.

 

Julefest – Barnebarnet er i begyndt i dagpleje – og det går fint med at undvære mor og hun – altså Malou – er så glad for at være sammen med de andre børn.

Det var julefesten jeg kom fra – dagplejen havde inviteret til juletræsfest for forældre og bedsteforældre og det flaskede sig så heldigt, at jeg kunne være med et par timer.

 

Skønt at se tøsebarnet igen – hun er sådan en lille glad pige, der griner og “snakker” og hun var slet ikke bange for julemanden og hendes glæde, da hun fik øje på de andre børn fra “hendes” dagpleje, var så skønt at opleve. Sikke et par dejlige timer.

Julemarked – Så fik jeg gang igen i mit årlige julemarked i vort fælleshus.

En rigtig god og travl weekend, hvor vi heldigvis havde mange besøgende og alle boderne havde også et godt salg, så der er belæg for at gentage succesen til næste år.

Jeg havde da fået hæklet lidt smådyr

Nå ja, så har jeg også lige fået mig en ny bil. Sikke en dejlig julegave

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *